Samarbejdende

Hvad stilen er

Den samarbejdende stil går ud på at være bestemt og samarbejdsvillig på samme tid: du går op i både dine egne behov og den andens, og du bytter ikke det ene for det andet, før du har ledt efter en måde at opfylde begge på. I stedet for at skændes om standpunkter leder du efter grundene bag dem. Hvorfor vil din partner have bilen? Hvorfor bliver din kollega ved med at aflevere for sent? Når de grunde ligger på bordet, dukker der muligheder op, som ingen af jer så i starten. Stilen kræver tid, tillid og vilje til at være åben om, hvad du har brug for, og derfor kan den føles som den mest krævende. Folk, der først griber til den, tror som regel på, at de fleste konflikter kan ende uden en egentlig taber.

Sådan lyder den

• Hjælp mig med at forstå, hvad der betyder mest for dig her.
• Det her har jeg brug for. Hvad har du brug for?
• Lad os finde noget, der fungerer for os begge.

Hvornår den hjælper

Den samarbejdende stil er det rigtige valg, når begge sider har behov, der er for vigtige til at opgive, og forholdet fortsætter efter samtalen. Den virker godt på problemer, der bliver ved med at vende tilbage, som hvordan et par deler husarbejdet, eller hvordan et team overdrager opgaver, fordi en løsning, man har bygget sammen, er en, begge holder fast i. Den henter oplysninger frem, som en hurtig aftale overser, og ender ofte med en bedre plan end den, nogen af siderne startede med. Den bygger også tillid: folk husker, at de blev spurgt, hvad de havde brug for. Ved beslutninger med lange konsekvenser er tiden som regel givet godt ud.

Hvad den koster dig

Den samarbejdende stil er langsom, og ikke alle problemer fortjener den. Valget af restaurant kræver ikke en snak om alles dybere behov, og forsøger man, kan det slide folk op. Stilen afhænger også af, at den anden deltager. Over for en, der ikke vil engagere sig, som forbliver vag eller kun vil vinde, kan din åbenhed arbejde imod dig: du deler dine behov, den anden deler ingenting, og du ender med at give mere, end du havde tænkt dig. Nogle samarbejdende typer bruger også endeløs snak til at udskyde en svær beslutning, så en konflikt, der havde brug for et svar, i stedet får endnu et møde.

Sådan udvider du den

Afstem indsatsen efter, hvad der står på spil. Spørg dig selv, før du går i gang, hvor meget det her betyder om en måned. Hvis svaret er ikke ret meget, er et hurtigt kompromis eller bare at lade det ligge helt fint. Sæt en grænse for diskussionen, for eksempel én samtale eller én aften, og aftal, at hvis intet bedre er dukket op til den tid, vælger I en fornuftig løsning og kommer videre. Læg mærke til, om den anden virkelig deltager: hvis dine spørgsmål bliver ved med at møde vage svar, så sig det ligeud, og bed om et konkret standpunkt. Og øv dig i at beslutte selv, når beslutningen er din. Ikke alle samtaler kræver enighed, og en klar afgørelse kan være sin egen form for respekt.