Tilpassende

Hvad stilen er

Den tilpassende stil går ud på at lægge det, du selv vil, til side, så den anden kan få sit. Stilen er samarbejdsvillig og ikke særlig bestemt: du hjælper, giver ret, tilpasser dig eller undskylder, og konflikten slutter, fordi du lader den slutte. Det kommer ofte af ægte omsorg. Du lægger mærke til, hvad andre har brug for, du værdsætter harmoni, og et lille offer virker som en rimelig pris for et godt forhold. Nogle gange er det også praktisk: måske går du simpelthen mindre op i udfaldet end den anden. Folk, der først griber til den tilpassende stil, er ofte dem, andre regner med, og de er tit de første til at lappe tingene sammen efter en uenighed.

Sådan lyder den

• Selvfølgelig, vi kan gøre det på din måde.
• Intet problem, det kan jeg godt tage.
• Du har ret, det burde jeg have tænkt på.

Hvornår den hjælper

Den tilpassende stil er det rigtige valg, når sagen betyder meget mere for den anden end for dig. Så koster det dig ikke meget at give efter, og det giver den anden meget. Den er også klog, når du indser, at du tager fejl: at give sig hurtigt giver mere respekt end at forsvare en svag position. Den opbygger goodwill, du kan trække på senere, og den holder forhold varme gennem små uenigheder, der ellers ville slide på dem. Når nogen er oprevet, kan et generøst svar tage temperaturen ned hurtigere end noget argument. Familier, venskaber og teams er alle afhængige af folk, der er villige til at give efter en gang imellem.

Hvad den koster dig

Hvis du giver efter hver gang, forsvinder dine egne behov stille og roligt. Andre holder måske op med at spørge, hvad du vil, fordi du altid virker tilfreds med hvad som helst. Bitterhed kan hobe sig op under overfladen, og du kan føle dig træt eller overset uden at kunne pege på det øjeblik, det gik galt. Nogle vil udnytte det, fordi de ved, at lidt skyldfølelse eller smiger er nok til at få et ja. Dine idéer når måske aldrig frem til bordet, og det er et tab for alle, ikke kun for dig. Og når du endelig siger fra, bliver folk måske overraskede, fordi de aldrig vidste, at noget var galt.

Sådan udvider du den

Hold en pause, før du siger ja. Hvis du siger, at du lige vil tjekke og vende tilbage, får du tid til at spørge dig selv, om du faktisk har lyst. Øv dig i små, ærlige præferencer: når nogen spørger, hvor I skal spise, så nævn et sted i stedet for at sige, at det er lige meget. Lær én venlig, men klar måde at sige nej på, for eksempel at du ikke kan denne gang, men håber, det går godt, og brug den uden en lang forklaring. Når du giver efter, så sig det som et valg, for eksempel at du gerne gør det på den andens måde denne gang, så det bliver bemærket og kan gengældes. Og hold et stille regnskab: hvis dine egne behov aldrig kommer til, er det tid til at bede om, at det bliver din tur.