Konkurrerende

Hvad stilen er

Den konkurrerende stil går ud på at sætte din egen holdning først og arbejde for at få den accepteret. Du siger, hvad du vil have, underbygger det med argumenter og bliver ved med at presse på, når du møder modstand. Stilen er meget bestemt og ikke særlig samarbejdsvillig: i øjeblikket betyder dit resultat mere end alles komfort. Det gør den ikke fjendtlig. De fleste, der først griber til den konkurrerende stil, går simpelthen meget op i tingene, tænker hurtigt og bryder sig ikke om at lade problemer ligge uløste. Måske bruger du den overalt, eller kun på ét område af dit liv: mange, der giver efter derhjemme, bliver bestemte, så snart en deadline eller et spørgsmål om retfærdighed står på spil. Under pres er det den reaktion, der føles som at gøre noget.

Sådan lyder den

• Jeg hører, hvad du siger, men mit svar er stadig nej.
• Det her skal afgøres i dag, og jeg synes, vi skal gøre sådan her.
• Det var mit arbejde, og jeg vil have æren for det.

Hvornår den hjælper

Den konkurrerende stil er det rigtige valg, når der står noget vigtigt på spil, og tiden er knap. I en nødsituation må nogen beslutte, og en klar stemme hjælper alle. Den beskytter dig, når nogen udnytter dig: en kollega, der tager æren for dit arbejde, en udlejer, der ikke vil udbedre en skade, en ven, der bliver ved med at overskride en grænse, du allerede har sat ord på. Den er også det ærlige valg, når du har et princip, du ikke vil forhandle om, som sikkerhed eller retfærdighed, og en falsk mellemvej kun ville udskyde den samme kamp. Og så bliver du sjældent kørt over.

Hvad den koster dig

Prisen viser sig typisk senere, i forholdet. Folk, der taber til dig, tier ofte hellere end at blive ved med at være uenige, så du kan vinde diskussionen uden nogensinde at høre, hvad de egentlig mente. Med tiden holder nogle helt op med at komme til dig med problemer. Pres inviterer også til modpres, og en lille uenighed kan blive til en kamp om, hvem der giver sig først. Fordi du er fokuseret på resultatet, kan du overse oplysninger, der ville have fået dig til at skifte mening. Og folk, der lukker af eller bliver sårede, rykker sig ikke af pres. Det lærer dem kun at undgå dig.

Sådan udvider du den

Behold din klarhed, og tilføj nysgerrighed. Når du har sagt din holdning, så stil ét ærligt spørgsmål om den andens, og vent på hele svaret, før du svarer. Gentag med én sætning, hvad du har hørt: folk bliver mærkbart blødere, når de føler sig forstået, og det koster dig ingenting. Beslut på forhånd, hvilke punkter du ikke vil rykke dig på, og hvilke du kunne bytte væk, så du ikke forsvarer alt med fuld styrke. Hold også øje med dit tempo. Hvis du taler hurtigere og højere, så sæt farten ned og sænk stemmen, for rolig fasthed overbeviser bedre end intensitet. Og når du vinder et punkt, så tal med den anden bagefter, så uenigheden ikke efterlader stille bitterhed.